Mange overvejer at anskaffe sig en hyggelig brændeovn eller en indmuret pejs i stuen. Dels kan man jo spare dyr fyringsolie, og desuden er det jo moderne og romantisk i hjemmet, og det er naturligvis også afgørende, at det er økonomisk attraktivt. Men på bolius.dk kan du læse en reportage om alle de vigtige ting om brændeovne og pejse. Der findes nemlig mange fordele og ulemper, som man bør være klar over, før man anskaffer sig en pejs eller en brændeovn. Brændeovne og pejse er ikke helt ufarlige, så hvis du drømmer om at hygge dig ved levende ild på kolde vinterdage, så læs her, hvad der skal til, for at du kan gøre det trygt og sikkert.
Hvilke typer af brændeovne og pejse findes der?
Der findes et utal af brændeovne og pejse, og de bygger alle på nogle få grundlæggende principper for god varmeafgivelse. Her kan du se en oversigt over de mest almindelige typer brændeovne og pejse samt den form for varmeafgivelse, der karakteriserer dem
Hvordan fungerer brændeovne og pejse?
Lidt forenklet sagt virker de fleste brændeovne og pejse efter et af to principper:
- Varmestråling direkte fra ovnen ud i rummet
- Konvektionsvarme, hvor varmen cirkulerer rundt i rummet
Strålevarme
Lidt ældre brændeovne (støbejernsovne) er normalt kun bygget op i ét lag. Sidepladerne omkring selve ovnen (brændkammeret) er det eneste, der skiller brændet fra omgivelserne. Da brændeovnen kun er bygget op i det ene lag, bliver den ret hurtigt varm. Den kan endda blive glohed på ydersiden. Varmen stråler ud og varmer især rummet tæt på ovnen op. Ovnen er ikke så god til at fordele varmen i rummet.
Konvektionsvarme
I dag bygges næsten alle brændeovne efter konvektionsvarmeprincippet. Konvektionsovne er bygget op af flere lag jern. De har en kappe af jern uden om selve brændkammeret. Mellem de to lag jern er der kanaler, hvor den varme luft kan cirkulere. Når brændeovnen bliver varm, overføres varmen fra brændkammeret til luften i kanalerne, og da varm luft stiger til vejrs, suges der helt automatisk kold luft ind i bunden af ovnen. Det er det, man kalder konvektion. Konvektionen sætter luften i bevægelse og får dermed varmen til at fordele sig mere jævnt i rummet. Konvektionsovne bliver normalt ikke så varme på overfladen som strålevarmeovne, og derfor kan man som regel møblere tættere på konvektionsovne.
Lufttilførsel til brændeovnen
Under forbrænding skelnes der mellem to måder at tilføre ilt til forbrændingen på – primærluft og sekundærluft. Primærluft tilføres under brændet og benyttes kun under optænding. Sekundær luft tilføres over brændet og er meget vigtig. Den skal give ilt til forbrænding af de gasser, som frigives, når brændet antændes. Den sekundære luft er den, du løbende kan justere ved at regulere på spjældet.
Hvilke love gælder for brændeovne og pejse?
Der er en række regler og love, som gælder for opsætning af brændeovne og pejse, som du har pligt til at følge – hvad enten brændeovnen er ny eller brugt. Reglerne fremgår af Bygningsreglement i afsnittet om installationer. Bygningsreglementet stiller bl.a. krav til brandisoleringen mellem brændeovn, vægge og lofter, krav om, at gulvet omkring brændeovnen skal være af ubrændbart materiale, og om at der skal være et røgspjæld, der kan reguleres manuelt.
Må du selv installere en brændeovn?
Der er ingen regler, som forbyder, at flittige gør det selv-folk selv opsætter deres brændeovn eller pejs. Vi vil dog anbefale dig at tage fagfolk med på råd.
Skorsten og skorstensfejning
Du skal sikre dig, at din skorsten fungerer og er egnet til den brændeovn, du vælger. Skorstenen skal renses jævnligt, normalt cirka én gang om året. Det kan dog være nødvendigt at få skorstenen renset oftere, hvis der er flere ovne tilsluttet samme skorsten, eller hvis brændeovnen bruges meget.
Billede: Joanna Bourne 