Mange har i dag en dyr fjernvarme eller oliefyr, hor udgifterne bare galoperer derudaf måned for måned. Vinteren er bare et langt økonomisk mareridt. Vi er jo ikke selv herre over fjernvarmepriserne eller oliepriserne, så hvad kan man gøre ved det?
Umiddelbart kan man jo ikke gøre så meget udover at spare på varmen, der hvor det er muligt. Sluk for varmen i de rum, som I ikke anvender, og sæt termostaten på et acceptabelt lavt niveau. Åben ikke vinduerne samtidig med at radiatoren er tændt, derved frakabler du jo reelt din termostat.
Men mange vælger at anskaffe sig en brændeovn, som kan placeres midt i huset, hvor familien oftest er samlet. Den kan ofte varme 50-100 kvadratmeter, hvilket næsten omfatter hele huset. Derved kan man altså skrue ned for radiatorerne og spare mange penge.
Læs mere om denne mulighed her på siden fra avisen Berlingske Business, hvor du kan få gode råd til at spare penge med en supplerende brændeovn. Man kan faktisk halvere udgiften til opvarmning af boligen.
Spar penge med brænde
Det er meget billigere at fyre med træ end olie hjemme i villaen, men brænde kræver en del arbejde, så du får altså også en del ekstra motion, hvilket heller ikke bør ses som en ulempe. Seks til syv rummeter brænde kan i en god brændeovn erstatte 1.000 liter olie, som for tiden koster over 6.500 kroner. Da brænde i de mængder let kan skaffes for 3.000 kroner, eller endda mindre, hvis man selv har mulighed for at hente og fælde træt.
Nyskovet træ er vådt og besværligt at fyre med på grund af dets store indhold af vand. Træ skal derfor ligge mindst ét år eller én sommer. Derefter skal det under halvtag, eller dækkes med en kraftig presenning. Sanker man selv sit træ, skal det helst være kørt hjem, kløvet og stakket før 1. april.
Det bedste brænde
Træet tørrer hurtigere, jo kortere stykker man saver. Årsagen er, at fugtigheden stort set kun kan slippe ud af træets endeflader. I hvert fald så længe barken – der er træets naturlige og effektive værn mod fordampning – er frisk og hel. Kløvning blotter store flader uden bark og fremmer derfor tørringen. En rummeter bøgebrænde afgiver halvanden gang så meget varme som en tilsvarende mængde nåletræ. Man skal derfor først og fremmest gå efter løvtræ. Gran og fyrretræ er dog lettere at tænde op med.
Hårdt arbejde, men god besparelse
Seks til syv rummeter til at erstatte 1.000 liter olie, som for tiden koster over 6.500 kr. Henter man selv træ i skoven, til en listepris på ca. 400 kr., er det med andre ord 3.700 kroner skattefrie kroner at spare i forhold til oliefyret. Det er dog ikke penge, man kommer sovende til. Træet skal køres hjem, flækkes og stakkes.
Billede: mastermaq