Der går så meget energi tabt i danskernes huse, som slet ikke er isolerede godt nok. Heldigvis er vi i mange tilfælde opmærksomme på dette, så vi er blevet dygtige til at efterisolere husene. Og her på Bolius.dk kan du læse en detaljeret oversigt for, hvilke steder man kan spare på varmeregningen. Man kan spare mange penge ved at isolere tag, lofter, rør, fundament, vinduer mm.
Kort sagt gælder det om at isolere korrekt, så man holder bedst muligt på varmen. Det kan betale sig at lave energiforbedringer, medmindre du allerede bor i et hus med et meget lavt varmeforbrug. I de fleste tilfælde sparer du mere på varmeregningen, end det koster at låne til forbedringerne. Her får du de 10 bedste råd til at spare på energien i huset.
1. Efterisolérloftet
I et gennemsnitshus forsvinder 10 procent af varmen ud gennem taget. Det er relativt nemt og billigt at isolere, hvis huset har et uudnyttet loft, hvor du blot kan lægge isoleringsmaterialet direkte på gulvet. På mange lofter ligger der i forvejen isoleringsmåtter el.lign., men det kan som regel godt betale sig at gøre isoleringslaget tykkere. Det anbefales, at du lægger 400 mm isolering i alt på loftet, hvis der er plads.
2. Efterisolér ydervægge
I et gennemsnitshus forsvinder ca. 30 procent af varmen ud gennem husets ydervægge, så der er rigtig mange penge at spare ved at isolere dem. Metoden afhænger af, hvordan huset er bygget.
3. Efterisolér gulve
I et gennemsnitshus forsvinder 15 procent af varmen ud gennem gulvet. Det kan du undgå ved at isolere. Det er lettest at efterisoleret gulvet, hvis huset har kælder eller krybekælder, eller hvis det er et gulv mellem to etager i huset.
4. Efterisolér kælder
Hvis du bruger din kælder til opbevaring, bør du efterisolere den og holde den opvarmet for at undgå fugtproblemer. Det er bedst at efterisolere en kælderydervæg udefra.
5. Efterisolér rør
Hvis dit hus har kælder eller krybekælder, løber der ofte en del synlige vandrør her, som transporterer varmt vand frem til husets radiatorer og vandhaner. Det er både nemt og hurtigt at isolere rørene, så du slipper for varmespild. Det samme gælder synlige rør omkring fyr og varmtvandsbeholder.
6. Udskift vinduerne
I et gennemsnitshus forsvinder 14 procent af varmen ud gennem vinduerne. Der er ingen tvivl om, at vinduer med kun et lag glas isolerer dårligt, men heller ikke almindelige termoruder holder nær så godt på varmen som moderne energiruder. Så hvis dit hus har vinduer, der er 10 år gamle eller ældre, kan du være ret sikker på, at der er penge at spare på varmen ved at udskifte vinduer eller ruder.
7. Tætn huset
Selvom dit hus er velisoleret, kan der godt være problemer med træk og kulde. Der kan nemlig trænge rigtig meget varme ud og kulde ind gennem revner og sprækker i et hus. Helt op til 20-30 procent af dit varmeforbrug kan gå til at fyre for gråspurvene. Det er derfor meget vigtigt at få lukket eventuelle utætheder
8. Udluft uden at spilde varme
Det er vigtigt at lufte ud, så huset har et godt indeklima. Samtidig går der meget varme til spilde ved udluftning. Derfor er det vigtigt at lufte ud på en hensigtsmæssig og energiøkonomisk måde.
Du bør f.eks. ikke lade vinduer eller døre stå åbne i lang tid, når det er koldt udenfor.
9. Udskift varmeanlæg
Hvis dit hus har et ældre fyr eller andet varmeanlæg, er der som regel penge at spare på varmeudgifterne ved at skifte det ud med et nyt, også selvom fyret kun er 10 år gammelt. Nye fyr og varmeanlæg er nemlig meget effektive, dvs. at du får mere varme ud af den samme mængde gas eller olie.
Billede: choffee