De fleste har i dag hørt om jordvarme. Dette har i mange år været en fin løsning som en alternativ opvarmningsform. Man lægger nogle slanger ned i jorden som indeholder en væske, som jorden opvarmer, da temperaturen nede i jorden er varmere end på overfladen. Derved opstår der en væsentlig temperaturforskel, som kan anvendes til at opvarme vandet med. Derved nedsættes varmeregningen, og varmepumpen sørger jo for at hele tiden pumpe den kolde væske ned i jorden, hvorefter den varme væske kommer op til overfladen. Der findes en endnu nemmere løsning til dig, som minder meget om jordvarme. Dette kan du læse mere om hos Bolius.dk, hvor man har dybdeborende reportager om luft til vand-varmepumper. Læs her om alle de nye fordele et sådant anlæg kan bidrage med.
Anskaf dig en luft til vand-varmepumpe
Du kan reducere dine varmeudgifter, hvis du udskifter et gammelt oliefyr med en luft til vand-varmepumpe, som er et godt alternativ til et jordvarmeanlæg. Du kan spare penge på varmeregningen, hvis du udskifter det gamle fyr med en luft til vand-varmepumpe.
Hvornår skal du overveje en luft til vand-varmepumpe?
Står du over for at skulle udskifte et gammelt oliefyr eller gasfyr, kan du overveje en luft til vand-varmepumpe, hvis du ikke har tilstrækkeligt haveareal til et jordvarmeanlæg. Du kan spare op imod halvdelen af din varmeudgift. En luft til vand-varmepumpe kan ligesom et jordvarmeanlæg anvendes til både rumopvarmning og varmt brugsvand. Den økonomiske fordel ved en luft til vand-varmepumpe er en smule mindre end ved et jordvarmeanlæg. Til gengæld kræver jordslangerne til et jordvarmeanlæg, at du har dobbelt så mange kvadratmeter tilgængeligt haveareal som det boligareal, der skal opvarmes. Så hvis du ikke har have nok eller ikke ønsker din have gravet op, er luft til vand-varmepumpen et godt alternativ. En luft til vand-varmepumpe er økonomisk særlig fordelagtig, hvis du har vandbåren gulvvarme på grund af den lave fremløbstemperatur. Hvis du har fjernvarme, kan det i langt de fleste tilfælde ikke svare sig at overveje en luft til vand-varmepumpe. Er der fjernvarme i området, vil der oftes være tilslutningspligt til fjernvarmen. Desuden kan fjernvarme vise sig at være billigere i drift. Varmepumper kræver, at boligen er velisoleret.
Hvad koster en luft til vand-varmepumpe?
En luft til vand-varmepumpes samlede pris afhænger af varmepumpens effekt, installationens omfang og andre forhold. Men regn med et prisleje på 70-90.000 kr.
Hvor meget sparer du med en luft til vand-varmepumpe?
I et mellemstort hus på 130 kvadratmeter med fire beboere ligger den årlige udgift for en luft til vand-varmepumpe på godt 12.000 kr. (el og service). Tilsvarende vil et nyt oliefyr koste knap 22.000 kr. årligt (fyringsolie og service). Dette eksempel er udarbejdet af Teknologisk Institut for Energistyrelsen (Energisparebolig.dk), og her er der en merinvestering på 55.000 kr. ved at købe en luft til vand-varmepumpe i stedet for et nyt oliefyr. Det betyder, at der vil gå seks år, før merinvesteringen er hentet hjem. Men varmepumpen holder typisk i ca. 20 år.
Fordele og ulemper
Fordele
- Reducerede varmeudgifter ved skifte fra olie eller naturgas.
- Slut med at tænke på olietank og oliefyr.
- Høj driftsikkerhed.
- Nem betjening.
- Ingen lugtgener i fyrrum.
- Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme.
Ulemper
- Udedelen støjer noget.
- Bør ikke stå tæt på soveværelse eller skel til nabo.
- Ikke helt så effektiv og økonomisk som jordvarme.
Billede: Bryn Pinzgauer