Mange fyrer i dag med træ i brændeovnen eller i fyret, men hvilken type træ bør man vælge at fyre med? Visse typer træ vil jo give forskellig udnyttelse og virkningsgrad. Man taler endda om brændetyper og brændværdi. Du bør naturligvis købe den type træ, som du nemt kan få fingrene i, og da især hvis det er til en favorabel pris. Vi har jo ofte tendens til at købe det billigste, men måske kan det betale sig at købe efter træets kvalitet. Få flere gode råd om at vælge den rigtige type brændsel til dit fyr på hjemmesiden holddigvarm.dk. Der er stor forskel på de forskellige træsorter, som man kan købe som brænde. Dels er der forskel på hvilken type fyring, som de forskellige typer brænde er gode til og dels er der forskel på, hvor stor brændværdi den enkelte træsort har. Derfor er det vigtigt at tage stilling til hvilken type brænde, som du har behov for og samtidig også for at vurdere de forskellige priser træsorter imellem.
De forskellige slags brænde?
Der findes mange forskellige typer af træ, som du kan få som brænde herhjemme. De primære brænde typer, som du kan få herhjemme er:
- Bøg
- Eg
- Ask
- Birk
- Blandet løv
Tung og let træ
Helt overordnet set, så afgiver alle typer brænde nøjagtig samme mængde varme pr. kilo tørt træ. Forskellen ligger i, at de forskellige typer brænde ikke vejer lige meget pr. kubikmeter. Således vejer en kubikmeter bøg meget mere end en kubikmeter gran og vil derfor afgive mere varme pr. kubikmeter. Dette afspejler sig også i prisen på brændet. De lette træsorter er gode til at tænde op med da ilden hurtigere får fat. De tunge træsorter, som bøg, ask og eg er omvendt lang tid om at komme i gang, men de brænder meget længere tid. Så hvis du bare skal bruge noget hurtig ild til pejsen, så er de lette træsorter helt fine at anvende, men hvis du skal varme op med brændeovn så er de tunge træsorter klart at anbefale.
Billede: Ruanon