Moderne styringselektronik nedsætter varmeforbruget

Ved alle nybyggerier leveres boligerne med et intelligent varmestyringssystem, så man anvender energien på en optimal måde, hvilket fremover kan give en noget billigere varmeregning end boliger uden samme styringselektronik. Men man kan heldigvis også købe samme styringselektronik til sit nuværende hus og på den måde nedbringe sin varmeregning, da man ofte kan nedsætte forbruget med 10-40 %, og investeringen af et nyt varmestyringssystem er ikke særlig kostbar, så den er ofte tjent ind på få år.

 

Hvordan virker den elektroniske styring af varmen?

De fleste store VVS firmaer og byggemarkeder kan i dag levere komplette gør-det-selv-løsninger, så man selv kan installere systemet, men ofte er det smartest at tage en fagmand med på råd, hvis der er tale om et avanceret system, så det bliver monteret på den rigtige måde. De fleste systemer i dag kan man både styre med en fjernbetjening samt med sin smartphone, tablet eller computer, og det er især en smart facilitet, at man med en APP kan justere varmen i huset, når man ikke er hjemme.

Det er både mere økonomisk for dig, bedre for miljøet og bedre for boligens indeklima, da man nu effektivt kan justere varmen individuelt i hvert enkelt rum, og det gælder både gulvvarme og radiatorer. Alle rum har indbyggede varmesensorer og termostater, så man derved kender temperaturen alle steder, og man kan sørge for kun at opvarme de ønskede rum og til en acceptabel temperatur. Det er praktisk, både når man er hjemme eller på farten, og hvis man er bortrejst i en længere periode, så kan man sikre boligen mod frostskader i vinterperioden, hvis man sørger for en lav varmetilførsel i alle boligens rum.

 

Konklusion om varmestyring

Det er nemt at installere og anvende et moderne smart varmestyringsanlæg, som ofte koster 5.000-10.000 kr. Dette anlæg bør kunne virke i mindst 10-20 år, og hvis man kan spare 1.000-5.000 kr. om året, så er det jo tjent hjem igen på få år. Der findes stadig mange boliger, hvor man bruger alt for meget energi på opvarmning, og her bør man anskaffe sig et elektronisk varmestyringsanlæg, så man kan optimere sit energiforbrug, som både er mest økonomisk men også bedst for boligens indeklima, da man derved nemmere kan opretholde en fornuftig luftfugtighed i huset, så man undgå problemer med husstøvmider og skimmelsvampe.

Om 10 år vil de fleste husstande sikkert have et intelligent varmestyring, da disse anlæg både vil blive bedre og billigere med tiden, så lige nu befinder vi os i en mellemfase, hvor der arbejdes på at findes en fælles standard for varmestyringen, da de forskellige store firmaer som Danfoss, LK og Google har hver deres form for styringselekronik. Vinderen i dette kapløb bliver den leverandør der både kan levere en løsning, der er prisbillig, nem at anvende og kompatibel med styringen af alle huset elektriske funktioner som alarm, varme, strøm, røgalarmer og andre elektriske funktioner.

 

Skriv et svar