Få bedst udnyttelse af brændeovnen

Når man har et fyr eller en brændeovn, så gælder det jo om at fyre på den mest hensigtsmæssige måde, således man får mest varme for pengene. Derfor skal du dels købe det rigtige brænde og til den rigtige pris. Derefter skal du opmagasinere det korrekt, således det holdes tørt, da vådt brænde ikke dur som brændsel. Derefter skal du sørge for at dosere mængden af træ, således du ikke bruger for lidt eller for meget. Læs mere på danskbrændesalg.dk om korrekte metoder til at fyre med. Her vrimler det med gode råd til fyring med træ.

Hold altid dit brænde tørt

Korrekt brændefyring forudsætter, at man kun bruger rent og tørt træ/brænde. Med andre ord: det er en meget dårlig idé at fyre med brænde der ikke er ordentligt tørt. Herunder har vi listet nogle gode råd til god, økonomisk, miljømæssig god fyring.

Optænding

Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt. Det skyldes, at de høje temperaturer brænder de farlige (men også energiholdige) gasser af. Tænd op med kvas, pindebrænde, optændingsblokke eller en smule krøllede avis sider.

Godt med luft

Sørg for at tilføre rigeligt med luft – især i starten, hvor det gælder om at få temperaturen hævet hurtigst muligt. Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding med klare gule flammer og ingen røg. Lad være med at skrue for tidligt ned for den gode ild. Vent hellere til ilden har godt fat.

Luftspjæld er vigtige

Brændeovne er forskellige, og det er kun muligt at give nogle helt generelle retningslinjer for hvordan man bedst gør tingene. Ved optænding skal både det primære og sekundære luftspjæld stå helt åbne. Når ilden har godt fat i brændet, det vil som regel sige efter ca. 10 minutter, kan du skrue lidt ned for primærluften. Det sekundære luftspjæld skal forblive åbent. Når der kun er gløder tilbage, kan du lukke næsten helt for den primære luft. Skru også gerne ned for den sekundære lufttilførsel.

Fyr om dagen, ikke om natten

Det er ikke optimalt at fyre om natten, da det ikke giver en god forbrænding.  Du bør ikke lægge brænde på og skrue ned for lufttilførslen om aftenen i et forsøg på at have gløder om morgenen.

Tjek selv røgen

Du bør selv gå uden for og kigge op til skorstenen. Røgen skal gerne være så usynlig som muligt, derved sikrer du dig at forbrændingen er optimal.

Kend din ovn

Indtil du er helt fortrolig med din ovn bør du tjekke røgen jævnligt for at sikre at alt forløber optimalt. Derved sikrer du både miljø og din egen økonomi.

Skriv et svar